Applikationsarkitekt til virksomhed i vækst

Brænder du for at arbejde med applikationsarkitektur og/eller kode store & komplekse opgaver? Er du dén der kan lede et udviklingsteam med de rette tekniske beslutninger? Og kribler det i fingrene på dig, når du kan definere din egen rolle og få ansvaret for en større modernisering af en stor web portal?

Om kunden

Vores kunde er Danmarks største koncern indenfor sit domæne og har over 100 års erfaring inden for dette. De er ca. 2.400 ansatte. Deres branche er på en spændende rejse, hvor produkter indenfor deres branche udvikles med lynets hast. Som de førende på markedet har vores kunde de bedste forudsætninger for at geare sig til en mere teknologisk fremtid med ny innovative produkter. Derfor vil vores kunde digitalisere og optimere måden, de arbejder på i deres forretning.

Om IT-afdelingen

De er omkring 100 IT-folk organiseret i en driftsafdeling og en udviklingsafdeling. I dagligdagen samarbejder de med over 100 personer i forretningen, som på forskellig måde bidrager med udviklingsopgaver, brug af vores løsninger og fejlrapporteringer.

Om rollen

Du vil arbejde med applikationsarkitektur på en stor web portal. Portalen er udviklet over 10+ år af et stort udviklingsteam. Du vil have mulighed for at fordybe dig 100 % og vil lære både bredden og dybden af portalen. Du vil tage førertrøjen på, og lede udviklingsteamet og portalen ind til en moderne 2020 standard. Du får mandatet til at bestemme retningen, vælge de rette værktøjer, libraries og framework for den fremtidige udvikling.

Portal-teamet består af frontend & backend udviklere, lokale og offshore udviklere, projektledere og forretningen. Modellen der arbejdes ud fra er SCRUM. Du får lov til selv at sætte retningen for moderniseringen, så længe forretningsbehovene er dækket. Du får mulighed for stor indflydelse og medbestemmelse ift., hvordan der skal arbejde med arkitektur i fremtiden i web-portalen. Du vil være med til at definere din egen rolle og udvikle dig i takt med deres forretning på digitaliseringsrejsen.

Hvorvidt du vil udvikle det meste af din tid eller være arkitekt uden at kode er op til dig selv. Blot målene nås.

Dine kompetencer
Du har dyb viden inden for java web udvikling, MVC frameworks, SPA og brug af API’er.

Du har viden om flere af nedenstående kompetencer:

  • WebSphere Application Server ND erfaring
  • Erfaring med Rational Application Developer/Eclipse
  • Erfaring med Portlets, JSF, Spring MVC, struts eller andre større web frameworks.
  • Erfaring med Angular, React, Vue eller andre JS frameworks/libraries
  • Erfaring med etablering af CI/CD-pipelines
  • Erfaring med VM & Docker
  • Erfaring med cloud migrering af on-premise løsning.

Din plan for det første år

  • I de første 3-6 mdr. får du udarbejdet dyb viden om den nuværende løsning. Du forstår build & deployment praksis, caching, publishing, logging, error handling, API brug, afhængigheder til libraries, applikationslagene mv. Du har identificeret og forstået teamets painpoints.
  • 3-9 mdr. Du har prioriteret en liste med udfordringer og forbedringer du vil adressere. Du får midler og ressourcer til at hjælpe dig og du er i gang med at levere de første resultater. Du samarbejder med dit team og eksterne specialister til at opnå dine mål.
  • 6-12 mdr. Du har løst alle pain points og høstet alle de lavthængende frugter ifm. forbedringer. Du er nu i gang med at planlægge og eksekvere roadmap for de større tiltag.
  • 12+ mdr. Du er i gang med større moderniseringsforløb, du definerer transitionsarkitektur indtil målarkitektur er opnået. Du overvåger, eksekverer, finjusterer undervejs. Du er den tekniske ekspert på vores web portal

Du tilbydes

  • selv at sætte retningen for moderniseringen, så længe forretningsbehovene er dækket.
  • stor indflydelse og medbestemmelse ift., hvordan der skal arbejde med arkitektur i fremtiden i web-portalen.
  • at definere din egen rolle og udvikle dig i takt med deres forretning på digitaliseringsrejsen.
  • en god og fleksibel arbejdsplads, hvor medarbejderes trivsel er i højsædet herunder fin balance mellem privat- og arbejdsliv.
  • at arbejde for VIRKELIG high end brands indenfor deres felt.

Interesseret?
iHeadHunt er rekrutteringspartner på opgaven og du kan kontakte Malthe Andersen på +45 60 88 21 26 eller ma@iheadhunt.dk, hvis du ønsker at høre nærmere. Send dit CV hurtigst muligt til job@iheadhunt.dk mærket ”IT-arkitekt”. Ansøgning er ikke nødvendig.