Core netværksteknikere til Statens It

Core netværksteknikere til datacenter i Statens It

Er du Core netværkstekniker, der ønsker at arbejde i et komplekst IT-infrastruktur miljø med store faglige udfordringer og muligheder og næsten 30.000 brugere? Lyder det attraktivt med særdeles kompetente kolleger, og tæt samarbejde på tværs af teams? Er et unikt socialt miljø med 37 timers arbejdsuge, mulighed for hjemmearbejde og attraktiv overarbejdsaflønning interessant? Så læs gerne videre.

I vores hovedsæde i Ballerup skaber Statens It fundamentet for den videre digitalisering af staten. Vi vil tiltrække og fastholde it-medarbejdere på en attraktiv it-arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling og specialisering. Staten It driver it-omkostninger ned ved at samle driften af mange ministeriers it, og vi høster stordriftsfordele ved at sammenlægge og standardisere systemer. Vi har således ansvaret for at drive en effektiv it-understøttelse og sikre en

høj og ensartet it-service på tværs af staten. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten.

Om stillingen

Du vil blive en del af Core netværks-gruppen som består af fem entusiastiske kollegaer i Team Sikkerhed & Netværk. Teamet er et centralt omdrejningspunkt for drift og vedligeholdelse af vores mange kunders lokalnetværk, som er placeret på ca. 400 lokaliteter. 2 ledige stillinger, da vi udvider området.

Et citat fra en måske kommende kollega:

”Efter godt 12 år i Statens IT ønskede jeg nye udfordringer og søgte væk. Efter få måneder vendte jeg tilbage til Statens IT. Jeg savnede den dynamik, de faglige muligheder, samarbejdet på tværs af teams og ikke mindst de utrolig kompetente kolleger. Når dertil lægges et socialt miljø uden sidestykke er Statens IT, som arbejdsplads helt unik”, Michael Meisner, Senior IT-konsulent

Team Sikkerhed & Netværk består lige nu af 21 medarbejdere og er en del af Driftsområdet med godt 130 medarbejdere. Det overordnede formål for teamet er at bidrage til sikker, stabil og effektiv drift for Statens It’s 26.000 brugere.

Dine opgaver vil omfatte:

  • Arbejde med daglige driftsopgaver og 3. level support, der er rettet mod datacenter netværk
  • Skabe løbende forbedringer for driftsplatformen samt vedligehold
  • Udføre daglige driftstjek på baggrund af ISO27001 og ITIL-baserede driftsinstrukser
  • Sparre med de øvrige medarbejdere i organisationen om drift og support
  • Sikre drifts- og leverancesikkerheden ved hurtig opfølgning på driftsforstyrrelser
  • Deltage i kundeprojekter, herunder at bistå med løsninger og leverancer
  • Deltage i servicevinduer uden for normal arbejdstid

Vi forventer, at du kan sætte kryds ved de flere af nedenstående punkter:

  • Har mere end 5 års praktisk driftserfaring med datacenter switch/route udstyr.
  • Gerne stor praktisk driftserfaring med F5 og/eller Netscaler loadbalancering
  • Gerne kendskab til Infoblox
  • Arbejde med it-infrastruktur på et højt fagligt plan
  • Har lyst til at tilegne dig ny viden
  • Kendskab til ACI lignende platform eller SDN

Vi forventer, at du er serviceminded, udadvendt og kommunikerende. Du vil have et tæt samarbejde med dine kolleger og sparre med øvrige medarbejdere i organisationen omkring drift og support af systemerne.

Vi tilbyder:

  • Store faglige udfordringer med næsten 30.000 brugere
  • Nøglerolle i at præge udviklingen på it-området på tværs af statens mange institutioner
  • En åben og dynamisk organisation præget af et særdeles højt fagligt niveau
  • En uformel og fleksibel arbejdsform med mulighed for hjemmearbejde
  • 37 timers arbejdsuge, attraktiv flekstidsordning og overarbejdsaflønning

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. Ved ansættelsen skal du fremvise en straffeattest.
Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå en sikkerhedsgodkendelse via PET graden HEMMELIG.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Ottosen på tlf. +45 36 98 87 00 eller sende en mail til mo@iheadhunt.dk

Ansøgning

Send din ansøgning via Statens rekrutteringssystem www.statens-it.dk senest den er 15-01-2021

Vi behandler ansøgningerne og indkalder kandidater til samtale løbende, så send meget gerne din ansøgning allerede i dag.

Statens It er en styrelse i Finansministeriet. I Statens It arbejder vi med at drive en effektiv it-understøttelse og sikre en høj og ensartet it-service på tværs af staten. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten.

For at ansøge til dette job send dine informationer til job@iheadhunt.dk