Backend-udvikler – Java

Vil du udvikle løsninger med cutting-edge teknologier til bl.a. mobil og tablets? Vil du have stor indflydelse på vores backend og være med til at gå forrest i udviklingen for at minimere madspild i firmaer? Lyder +100.000 daglige brugere og et produkt der er ved at indtage Europa spændende? FacilityNet udvikler en moderne cloud platform, som er en nytænkende måde at planlægge møder og bestille frokost på til ansatte i Danmarks største virksomheder, bl.a. TV2, E-boks, ISS, Novo samt SKAT.

Tænk lidt på en fusion af Wolt konceptet kombineret med Outlook booking, hvor brugeren skal have den fedeste oplevelse. Dét er dig der bliver primus motor på at videreudvikle dette.

Vi vil gerne udfordre dig til en samtale, hvor vi forklarer dig om de muligheder, der ligger hos os – vi kan garantere dig for at du begejstres. Ligesom vi.

Om virksomheden

FacilityNet ApS har siden 2004 udviklet og driftet FacilityNet, som er en moderne cloud platform til mødeplanlægning for firmaer. Mere end 600 virksomheder anvender FacilityNet, som gør det let at planlægge møder og bestille forplejning via web, Outlook App og mobile enheder. FacilityNet består af en produktportefølje, som bl.a. indeholder mødeplanlægning, selvbetjent gæste tjek-ind, mødeskærme og kantinebetaling. Vi har kraftig vækst i Danmark og vores målsætning er at gå internationalt indenfor kort tid.

Vi anvender den nyeste teknologi og tilbyder kunderne løsninger, hvor driftsstabilitet og sikkerhed har højeste prioritet. Vi lægger samtidigt vægt på automatisering og integration. Vi er et team med meget store ambitioner, både teknisk og salgsmæssigt.

Du kommer til at arbejde selvstændigt og sammen med andre på in-house projekter – både nye og eksisterende. Derfor forventer vi, at du er god til at læse og forstå dokumentation for eksterne API’er og viderekommunikere dette til dit team. Vi forventer også, at du er i stand til at arbejde tæt sammen med vores frontend-udviklere for at specificere og implementere web services.

Om dig:

Vi forventer, at du er stærk i:

  • Java
  • Moderne REST services i Java (JAX-RS)
  • Integrationer mod eksterne systemer
  • SQL og database design
  • OOP

Det er et plus med:

  • MS Office VSTO udvikling
  • JavaScript
  • C#/.NET

Du føler dig komfortabel med automatiserede tests og systematisk tilgang til test.

Du tilbydes:

  • At tage ansvar / ejerdel på backend-projekterne.
  • Muligheden for at præge og have store indflydelse på et unikt produkt.
  • En spændende arbejdsplads med dygtige og ambitiøse kolleger, der arbejder tæt sammen.
  • Mulighed for at deltage i fredagsbar med bordfodbold og bordtennis.
  • Smukke omgivelser ved Københavns Havn, hvor der er mulighed for en dukkert i havnebassinet.
  • Positiv holdånd hvor man hjælper hinanden, og hvor der er plads til både at være ambitiøs og få et godt grin.
  • Gode kantineforhold og løn.
  • Mulighed for at være med på en spændende rejse, da virksomheden vækster og har mange ambitioner.

Læs mere om FacilityNet på www.facilitynet.io.

Arbejdssted:

Stillingen er på kontoret, Sluseholmen 8A, 2450 København SV.

Interesseret?

iHeadHunt er rekrutteringspartner på opgaven, og du kan kontakte Malthe Andersen på +45 60 88 21 26, eller ma@iheadhunt.dk, hvis du ønsker mere information om jobbet. Send dit CV hurtigst muligt til job@iheadhunt.dk mærket “BE-udvikler, FacilityNet”. Ansøgning er ikke nødvendig

For at ansøge til dette job send dine informationer til job@iheadhunt.dk